mandag den 25. juli 2011

En hilsen fra det bagerste i sommerlandet...

Charme, selvtillid og lækkert hår..?

Nu er den igen gal med ordsprogene, for i skrivende stund kan undertegnede stadig ikke se det charmerende ved dette sommerferiebillede. (Håret ER lækkert, men det havde desværre ikke fotografens opmærksomhed).

Ja, må jo indrømme at det er mig på billedet, og fotografen Store K (som til evig tid vil bøde for forevigelsen af mit bagparti, mens jeg i skovskiderstilling leder efter uspolerede minder fra en tur på Møns Klint)

Mine anstrengelser gav i øvrigt ingen udbytte, der var værd at fylde den i forvejen belastede kuffert med. Det eneste udbytte er dette feriebillede, hvor jeg mest af alt har Sonja fra Saxogades mor at drage sammenligning med.

Bortset fra at jeg har lækrere hår end hun...

1 kommentar: